Bredbånd er et begreb for internet, der er defineret ret upræcist. Bredbånd er blot internet med en høj hastighed. Der er mange udbydere af bredbånd, hvorfor du oftest kan opnå en besparelse, hvis du vælger at købe dit bredbånd det rigtige sted. Du finder også bredbånd i form af mobil bredbånd, hvor du kan tage internettet med dig. Det er især brugbart, hvis du har brug for internettet med på farten. Det giver dog nogle ulemper. Oftest har du en databegrænsning på dit mobile bredbånd, hvilket vil sige, at du ikke kan bruge ubegrænset med data. Du køber som regel 5 GB data, men du har mulighed for at købe helt op til 100 GB data.
Det vigtigste er download-hastigheden
Når du ser på hastigheden på bredbåndet, er det vigtigste download-hastigheden. Der findes også upload-hastigheden. Download-hastigheden angiver, hvor hurtigt du kan hente indhold ned på din enhed. Omvendt angiver upload-hastigheden, hvor hurtigt du kan ligge indhold op fra din enhed på for eksempel Facebook. Download-hastigheden er især vigtig, hvis du skal kunne noget mere krævende såsom at se serier eller film igennem internettet på din enhed.
Download-hastighed på under 10 Mbit
Hvis du har en hastighed på under 10 Mbit har du en ret langsom forbindelse. Dette vil ikke være tilstrækkeligt, hvis du gerne vil streame, se film og serier over internettet på din enhed. Hvis du derimod blot skal surfe rundt på nettet, være på Facebook eller lignende, er det rigeligt.
Download-hastighed på 10-20 Mbit
Hvis i skal være flere på internettet samtidig, skal du have en forbindelse på minimum 10 Mbit, ifølge Forbrugerrådet. Hvis i skal være flere på af gangen og være i stand til at kunne streame serier eller lignende, bør du have minimum 20 Mbit i forbindelse.
Download-hastighed på mere end 30 Mbit
Hvis du skal streame film i ultra HD over internettet og samtidig bruge internettet til andre gøremål samtidig, bør du have en forbindelse på over 30 Mbit. Derved undgår du problemer med streamingen. Det kan være enormt frustrerende, hvis streamingen konstant stopper for at loade.
Hvad er forskellen på bredbåndsinternet og fiberinternet?
Forskellen på fiberinternet og bredbåndsinternet er blot forskellen på den måde, du modtager signalet på. Derudover er der forskel på hastigheden. Med fibernet bliver dataene sendt med lysets hastighed igennem lyslederkabler. Det giver et meget stort potentiale. Derved kan du både få bedre download- og upload-hastighed med fibernet. Med bredbåndsinternet bliver dataene sendt igennem kobberledninger, hvilket har en fysisk begrænsning i forhold til at kunne sende data. Med bredbåndsinternet vil du altid have en højere download-hastighed end upload-hastigheden, hvorimod disse vil være det samme, når det gælder fibernet.
Be First to Comment