Der er mange regler omkring dagpenge, og det er ikke altid, de er lige nemme at overskue. Det vigtigste er, at du, så tidligt du kan, melder dig ind i en a-kasse. Du skal nemlig have været medlem i mindst et år, før du bliver berettiget til at få dagpenge. Hvis du så går hen og bliver arbejdsløs eller simpelthen ikke kan finde en elevplads, vil a-kassen udbetale dagpenge til dig. Det er en fin midlertidig løsning, mens du venter på det næste job.
For at kunne melde dig ind i en a-kasse, er der nogle regelsæt, der skal følges. Du skal være fyldt 18 år, men denne aldersgrænse gælder faktisk ikke, hvis du har gjort en erhvervsmæssig uddannelse færdig, der har varet mindst 18 måneder. Hvis du er under uddannelse med mere end 12 måneder tilbage, kan du nemt melde dig ind. Du vil så kunne få dagpenge allerede fra den første dag, efter du er blevet udlært. Hvis du derimod har under 12 måneder tilbage af uddannelsen, skal du vente med indmeldelsen, indtil du er færdiguddannet. Så kan du blive optaget som dimittend og få dagpenge efter en speciel sats en måned efter, du er færdig med din uddannelse. Hvis du allerede er i arbejde og f.eks. har en elevplads, skal du hurtigt finde en a-kasse, da der nu skal gå mindst et år, før du kan få dagpenge, hvis nu du skulle gå hen og blive sagt op.
Dagpenge beskrevet på en meget nem måde
Hvis du bliver arbejdsløs, skal du allerede fra den første ledige dag melde dig ledig. Det kan du gøre i dit lokale jobcenter men også på internettet via hjemmesiden jobnet.dk. Du bliver derved registreret som arbejdssøgende, og der bliver så kigget på, om du er berettiget til dagpenge. Udover at have været medlem af en a-kasse i et år, skal du også have været lønmodtager i mindst et år indenfor de sidste tre år, hvis du har fuldtidsforsikringen ved din a-kasse. Du skal også oprette et CV på jobnet hjemmesiden og hver uge bekræfte, at du søger efter job.
For at beholde retten til dagpenge skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Dvs. at du skal kunne tage et fuldtidsarbejde på den første arbejdsplads, der bliver ledig til dig. Du kan ikke vælge kun at arbejde for en bestemt arbejdsgiver, hvis du vil have dagpenge.
Dagpenge kan du højst få i to år på en samlet periode på tre år. Desværre kan det jo godt være, at du stadig ikke har fundet et arbejde til den tid. Heldigvis kan kommunen støtte dig med kontanthjælp, selvom du har opbrugt din ret til dagpenge. Dagpenge satsen bliver udregnet ud fra dine sidste tre lønsedler. Den højeste dagpenge udbetaling er på 4.135 kr. om ugen (2015). Du vil dog højst få udbetalt 90% af lønnen.
Reglerne omkring dagpenge kan være lidt indviklede. Heldigvis hjælper opsvinget.dk dig med at øge chancerne for at finde en elevplads hurtigt. Det er jo trods alt lidt sjovere at komme ud og arbejde med lige præcis det’, du synes, der er spændende fremfor at skulle ordne en masse papirarbejde. Dagpenge er et sikkerhedsnet for dig, men husk nu at melde dig ind i en a-kasse. Det er en investering, som er værd at bruge penge på.
Savner du mere information om den kommende dagpenge udbetaling?
Unikt at vi i Danmark har dagpenge og gør, så mange kan beholde deres bolig, bil osv. Hvis du skulle være uheldige, at miste deres arbejde. Når man så modtager dagpenge, får man en gang om måneden en dagpenge udbetaling fra ens akasse man er medlem af. Den præcise dato hvornår den dagpenge udbetaling sker, afhænger af lige præcis den akasse du har, men de datoer der står her under, er de senest mulige dagpengeudbetaling datoer. Så kig her under og se hvornår udbetales dagpenge og hvornår kommer din dagpengeudbetaling. Du kan se alle datoerne for 2016, så du ved hvornår udbetales dagpenge i året 2016.
- Dette er senest mulige udbetaling og afhænger af den enkelte akasse
- Januar – fredag den 29. januar 2016
- Februar – mandag den 29. februar 2016
- Marts – torsdag den 31. marts 2016
- April – fredag den 29. april 2016
- Maj – tirsdag den 31. maj 2016
- Juni – torsdag den 30. juni 2016
- Juli – fredag 29. juli 2016
- August – onsdag den 31. august 2016
- September – fredag den 30. september 2016
- Oktober – mandag den 31. oktober 2016
- November – onsdag den 30. november 2016
- December – fredag den 30. december 2016
Comments are closed.